Ordensregler

Ordensreglement for gården tilhørende ejendommene Århusgade 29 – 43, Randersgade 42 – 46, Koldinggade 18 – 34 og Løgstørgade 7 – 9

 

  1. Fællesanlægget må benyttes af alle ejendommens beboere.
  2. Fællesanlægget er privat og personer, der ikke er bosat eller beskæftiget i de nævnte ejendomme, har ikke adgang dertil, medmindre det drejer sig om private gæster.
  3. Alle gennemgange skal holdes aflåst. Gennemgangen Århusgade 41 og indgangene i passagen er fælles for hele karreen. Dørene skal holdes aflåst, således at kun beboerne har adgang til anlægget. Dørene må ikke blokeres, og der må ikke sættes noget i klemme for at forhindre dørens lukning. Nøgler til portene må ikke overdrages til uvedkommende.
  4. Legepladsen må benyttes af alle karreens børn, men den er fortrinsvis beregnet til brug for de noget mindre børn, og større børn må Ikke ved voldsom leg hindre de mindre børns benyttelse af legepladsen.
  5. Genstande, der er medbragt på opholdsarealet (f.eks. grill, service, stole og legetøj) må ikke efterlades i gården, men skal af de pågældende eller deres familie fjernes ved brugs ophør.
  6. Leg og ophold i renovationsrum og gennemgange er ikke tilladt.
  7. Hærværk på det på opholdsarealet værende fællesmateriel, f.eks planter, borde og bænke samt legeredskaber, medfører erstatningspligt.
  8. Der må ikke henstilles møbler, kasser og lignende i gården, passagen og mellemgangen.
  9. Fodring af fugle, katte og hunde samt nedkastning af brød m.v. fra vinduerne er ikke tilladt. Hunde og katte må kun være I gården under opsyn og under forudsætning af, at garden Ikke anvendes til hunde- og kattetoilet.
  10. Tørring af tøj samt luftning af tæpper fra vinduerne må ikke være til gene for andre beboere.
  11. Parkering af biler, motorcykler, knallerter og cykler udenfor cykelstativerne er forbudt i fællesgården.
  12. Under ophold i gården skal der vises hensyn til de øvrige beboere. F.eks ved benyttelse af transistorradioer, eller lignende. Boldspil op ad mure, hvor der er beboelse, er ikke tilladt.
  13. Overtrædelse af dette ordensreglement har samme retsvirkning, uanset på hvilken af grundene overtrædelsen sker, som overtrædelse af den enkelte ejendoms ordensreglement, og kan I givet fald medføre opsigelse eller ophævelse af lejemålet i overensstemmelse med lejelovens bestemmelser, eller fortabelse af beboelsesretten i overensstemmelse med andelsbolig/ejerforeningens vedtægter. Vedrørende ordensreglement for de enkelte ejendomme henvises I øvrigt til disses husorden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *